"Børn der leger med skydere
vokser op og bliver afstumpede psykopater."
Min børnehavepædagog, 1976

Om Small Arms

Da jeg voksede op i 70'erne var våbenlegetøj bandlyst. Hvis man legede krig eller 'røvere og soldater' ville man helt sikkert vokse op og blive “krigsliderlig” og følelsesmæssigt afstumpet.
I hvert fald hvis man legede med de grimme, ”kapitalistiske” plastik-geværer man kunne købe i butikkerne, for på en eller anden måde var hjemmelavet våbenlegetøj ok. Så hvis man kunne fat i noget krydsfiner og et kosteskaft og ikke havde noget imod at få lidt splinter i fingrene var det OK at lege at man slog hinanden ihjel.

 

Siden da er mange ting forandret, men det faktum at drenge gerne vil lege med våben er ikke en af dem. En pind eller en bøjle bliver til en 'skyder' lige fra to-års alderen.
At mange forældre har det svært med plastik-skydevåben er tilsyneladende også uændret.

 

For nylig stod jeg i værkstedet og lavede geværer til min søn og nevø. De var selv med til at lave dem – vi tegnede og savede og slog søm i og havde en hyggelig eftermiddag. Bagefter var der timers leg i de to geværer li'som de også lå ved siden af sengen om natten. Senere i børnehaven og skolen viste det sig at geværerne var et stort hit. Alle de andre børn ville lege med dem – også dem der var adskillige år ældre. Dette fik naturligvis bare ejermændenes glæde ved dem til at vokse yderligere.

 

Small Arms giver fædre (eller onkler eller mødre) uden adgang til båndsav og høvlebænk muligheden for at opleve den glæde det er at skabe noget sammen med sit barn. Samtidig er det noget som har en reel legeværdi bagefter og som børn opfatter som 'sejt'. (Det er sjældent tilfældet med f.eks. en fuglekasse).

 

Rigtig go' fornøjelse.

 

Kristoffer Zeuthen, designer

 

 

De første prototyper snittes under æbletræet ca. 1978. Bemærk sherifstjernen.

© 2013 by Small Arms. Web design by KILO ZULU. All rights reserved.

  • Wix Facebook page
  • Twitter Classic
  • Google Classic